Genregistrering af scener
Hvis du kombinerer eller underinddeler scener og siden hen finder ud af, at du hellere vil gendanne dem i deres oprindelige form, kan du genregistrere en hvilken som helst scene eller gruppering af scener. Resultatet ved sceneregistreringen bliver det samme som efter import, forudsat at du har anvendt den samme teknik til sceneregistrering.
Hvis du har underinddelt nogle scener, skal du først kombinere dem igen. Selvom du ikke kan huske den nøjagtige opbygning, de havde, og du derved kommer til at kombinere flere scener end nødvendigt, vil registreringen gendanne den oprindelige sekvens af scener.
Sådan genregistrerer du scener:
1. Hvis du skal genkombinere nogle scener, skal du først vælge de underinddelte scener, og dernæst anvende menukommandoen Album Ø Combine Scenes.
2. Vælg de scener, som du vil genopbygge.
3. Fra menuen Album skal du enten vælge Detect Scenes by Video Content (registrer scener ud fra videoindhold) eller Detect Scenes by Shooting Time and Date (Genkend scener ud fra optagelsestidspunkt og -dato).
Et vindue bliver nu vist, så du kan se, hvor langt Studio er kommet i genregistreringen af scenerne og Albummet.