Støjreduktion

Dette avancerede filter fjerner uønsket støj i ethvert lydklip. Filteret behandler dynamisk de ændrede støjniveauer i klippet. Den indstilling, du vælger, er udgangspunktet for algoritmen.

Du kan ofte forbedre dine resultater endnu mere ved at justere på parametrene for Støjreduktion og Finjustering. Der er en forsinkelse på ca. et sekund, før en ny indstilling har en hørbar effekt, så du bør foretage dine justeringer i små trin og derefter vente og høre, om der er sket en forbedring.

Pinnacle Studio image001 Støjreduktion

Støjreduktion: Når et kamera bruges udendørs, hvor aktørerne er langt væk fra mikrofonen, vil “kildestøjen” blive meget tydelig, og for at gøre ondt værre kan støjen fra selve kameraet blive meget dominerende som følge af forstærkningen. Hvis du anvender en ekstern mikrofon via linjeindgang til optagelsen, kan kildestøjen dog være ret lav. Juster på denne knap, så den matcher støjbetingelserne for det aktuelle signal.

Finjustering: Denne knap justerer hvor meget lyden skal renses. Den er kun nødvendig når niveauet af Støjreduktion er lavt, da denne støj ved højere niveauer allerede vil være elimineret.

Automatisk tilpasning: Når du har valgt denne indstilling, vil filteret automatisk tilpasse sig ændringer i støjniveau eller støjmængde i klippet. Indstillingen Finjustering bruges ikke, når Automatisk tilpasning er slået til.

Fjern vind: Hvis du sætter et mærke i denne tjekboks, vil der blive tilkoblet et filter, som reducerer vindstøj og tilsvarende uønskede baggrundslyde i lydklippet.

Bemærk: Filteret Støjreduktion kan rette op på en lang række materiale, men det er ikke noget vidundermiddel. Dine resultater vil afhænge af det originale materiale og af arten og omfanget af problemerne med materialet.

Støjreduktion