Diskproduktion i Studio
Redigeringsmæssigt anses diskmenuer i Studio blot som en anden form for klip. Som med tekster kan du bruge eller tilpasse de menuer, som følger med i Albummet, eller konstruere dine egne fra bunden af i Teksteditoren.
For at få en fornemmelse af, hvad det drejer sig om, kan du forsøge at sammensætte de par “lynprojekter”, som er beskrevet nedenfor. Du behøver ikke at gå så langt som til at lave en decideret disk. Du kan nøjes med at gennemse din film med DVD-afspilningskontrol i Afspilleren.
Scenekatalog til lynvideoer: I et tomt projekt kan du vælge flere forskellige scener fra Albummet og trække dem over på videosporet. Du skal nu skifte over til sektionen Diskmenuer i Albummet (nederste fane) og trække en af menuerne hen til starten af Tidslinjen. Når Studio spørger ”Skal Studio opbygge kapitler ved starten af hver scene?”, klik på Ja (se Brug menuer fra albummet). Et nyt spor bliver nu vist øverst på Tidslinjen, og et lille “flag” vises på hver af dine klip. Disse repræsenterer links fra den menu, du lige har tilføjet. Og det var så det – læn dig tilbage og nyd showet.
Hurtigt diasshow: Denne gang skal du starte i sektionen Stillbilleder i Albummet. Træk så mange billeder du har lyst til ind på Videosporet i et tomt projekt, og træk dernæst en hvilken som helst diskmenu ind som det første klip på Tidslinjen, og klik igen på Yes, når du bliver spurgt, om de forskellige links skal opbygges automatisk. Gå derefter over i sektionen Overgange i Albummet. Vælg en hvilken som helst overgang og træk den hen mellem menuen og det første stillbillede (klik på det første, shift-klik på det sidste), klik med højre museknap og vælg Ripple Transition (bølgeovergang) fra popup-menuen. Sådan – et lynhurtigt diasshow!
Ligheden mellem titler og diskmenuer er større end som så: En menu er i princippet en “tekst med knapper”. Enhver tekst i Tidsliniens primære video-spor kan konverteres til en diskmenu ved at tilføje en eller flere knapper i Tekstredigering.