Sceneregistrering

Sceneregistrering er en af Studios hovedfunktioner. I takt med, at importen foregår, vil Studio automatisk opdage naturlige afbrydelser i videoen og dele den op i scener. Der bliver lavet et nyt ikon i sektionen Videoscener i Albummet for hver scene, den opdager.

Alt afhængigt af hvilken importenhed du anvender, foregår den automatiske scene-detektering enten i real time under importen, eller som et separat trin efter importen er foretaget.

Du kan konfigurere sceneregistreringen ved at bruge kontrolpanelet Optagelseskilde og vælge indstillingen Sceneopdagelse ved videooptagelse (Indstillinger Ø Optagelseskilde). Det afhænger af videokilden, hvilke registreringsmuligheder du kan vælge. Muligheder, som ikke er relevante for din opsætning, bliver slået fra i dialogboksen.

De fire valgmuligheder er:

·    Automatisk ud fra optagelsestidspunkt og -dato: Denne mulighed kan kun vælges, når du importerer fra en DV-kilde. Studio holder øje med tidsstemplingen på båndet under import og starter en ny scene, hver gang den springer i tid.

·    Automatisk ud fra videoindhold: Studio holder øje med indholdet og opretter en ny scene, hver gang der er en væsentlig ændring i billederne. Denne mulighed er ikke ideel, hvis lysstyrken er svingende. For eksempel vil en optagelse fra en natklub med blinkende lamper generere én scene for hver gang, lamperne blinker.

·    Lav ny scene hvert X’ende sekund: Studio laver manuelt en ny scene med de intervaller, du vælger. Dette er en god metode, hvis du vil opdele scener med meget lange optagelser i mindre bidder.

·    Ingen automatisk sceneregistrering: Vælg denne indstilling, hvis du vil holde øje med hele importprocessen og selv angive, hvor sceneskiftene skal indsættes. Tryk på [Mellemrum], hver gang du vil placere et sceneskift under importen.

Sceneregistrering