Trinvis import
Her følger en trinvis gennemgang af importprocessen. Instruktionerne gælder både for digital og analog import, hvor eventuelle forskelle angives, hvor det er nødvendigt.
Hvis du ønsker mere information om disse trin, kan du læse: Importhardware og Indstillingsmuligheder.
Sådan importerer du video:
1. Kontrller, at dit udstyr er korrekt tilsluttet.
Ved digital import skal dit videokamera eller videomaskinen være tilsluttet til din computer via 1394-porten.
Ved analog import skal du tilslutte kildevideoen til Composite- eller S-Video-indgangen på din importhardware. Tilslut din lydkilde til lydindgangen på importhardwaren, hvis det har en sådan indgang. Ellers skal du tilslutte lyden via lydindgangen på din pc’s lydkort.
2. Klik på knappen Optag øverst på skærmen, hvis du ikke allerede er i Importtilstand. Brugerfladen til Importtilstand vises.
3. Klik på den ønskede importindstilling på Diskometeret. Hvis du vil foretage mere detaljerede justeringer, skal du klikke på knappen Settings (indstillinger) på Diskometeret, som åbner kontrolpanelet Importformat.
Husk at DV-lagring optager meget mere plads end MPEG. Hvis du planlægger at overføre den færdige optagelse til et medie (vcd, s-vcd eller dvd), kan du vælge at gemme i MPEG i stedet for DV format.
Ved analog import bør du huske, at jo højere kvalitet du har valgt, desto større vil din importerede fil blive.
4. Klik på knappen Start optagelse på Diskometeret.
Dialogboksen Optag video bliver nu vist.
5. Indtast et navn til videoimportfilen, som du skal til at lave, eller godkend standardnavnet. Hvis du ønsker det, kan du også indtaste en begrænsning på importens varighed.
6. Hvis du importerer fra et analogt videokamera eller videobåndoptager, skal du starte afspilningen nu. Dette trin er overflødigt ved import fra en digital videokilde, da Studio vil kontrollere afspilningsudstyret, når det er nødvendigt.
7. Klik på knappen Start optagelse i dialogboksen Optag video. Knapteksten ændres til Stop Optagelse.
Nu starter importen. Afspilleren viser den indspillede digitaliserede video, som bliver gemt på din harddisk (medmindre du har fjernet mærket ud for Forhåndsvisning af optagelse i kontrolpanelet Optagelseskilde).
Under importen foretager Studio en automatisk sceneregistrering baseret på den aktiverede indstilling i kontrolpanelet Optagelseskilde.
8. Klik på knappen Stop optagelse for at afslutte importen på et selvvalgt tidspunkt.
Studio stopper automatisk importen, hvis din harddisk bliver fyldt op, eller hvis den maksimale varighed, som du har indtastet, bliver overskredet.