Trimning med værktøjet Klipegenskaber
Menukommandoen Toolbox Ø Modify Clip Properties bringer værktøjet Klipegenskaber for det valgte klip frem. Du kan også aktivere værktøjet ved at dobbeltklikke på et hvilket som helst lydklip.
I starten giver værktøjet dig knapper, der lader dig se eller redigere i de to parametre, som findes for alle former for klip:
· Hvis du vil indstille varigheden af et klip, kan du ændre på værdien i tælleren Duration (varighed).
· I tekstfeltet Name (navn) kan du føje dit eget navn til klippet i stedet for standardnavnet, som Studio har tildelt det. Klipnavnet bruges i Filmvinduets Tidslinjevisning og kan også ses som en etiket, som bliver vist, når du lader musemarkøren hvile på et klip i Storyboardvisningen.
De andre knapper i værktøjet afhænger af den type lydklip, du anvender.
Original lyd, lydeffekter og voice-over
Værktøjet Klipegenskaber giver dig de samme muligheder for trimning af lydeffekter og voice-over som for videoklip men viser dig en graf over lydbølgerne i stedet for et visuelt forhåndsvisningsområde.
Klik her for at lære om trimning med disse knapper.
Husk at klip på sporene original lyd og overlægslyd kun kan redigeres uafhængigt, når det pågældende videospor er låst. Klik her for detaljer.
Der findes de samme trimningknapper i værktøjet Klipegenskaber for cd-lydklip som ovenfor, men derudover er der dropmenuer til CD Title og Track (spor). Du kan bruge disse til at ændre kilden til klippet når som helst. CD Title er også et redigerbart tekstfelt, så du kan indtaste den faktiske titel på cd’en.
ScoreFitter-klip kan redigeres til næsten enhver varighed, bortset fra meget korte klip i bestemte længder, der muligvis ikke er til rådighed i alle kombinationer af Stilart og Nummer. Dette værktøj er grundlæggende det samme som ScoreFitter-værktøjet, bortset fra, at knappen Tilføj til film er udskiftet med knappen Acceptér ændringer.