Værktøjet Baggrundsmusik
Studios ScoreFitter skaber automatisk baggrundsmusik i netop den stilart du ønsker. Indenfor den valgte stilart, vælger du en af de adskillige numre, og indenfor det valgte nummer, vælger du imellem flere versioner. Listen af disponible versioner afhænger af den varighed som du ønsker, at baggrundsmusikken skal have.
For at lave musik til en bestemt række klip, skal du vælge disse før du åbner værktøjet Baggrundsmusik. (For at vælge hele din film, gå da til Rediger Ø Markér alt eller tryk Ctrl+A.). De valgte klips totale varighed vil bestemme udgangspunktet for musikkens varighed, men du kan til enhver tid ændre denne ved at justere på Tidslinien, eller ved direkte at indstille Tidsmåler- værktøjet.
Vælg en stilart, et nummer og en version fra listen i værktøjet Baggrundsmusik. Hver stilart tilbyder en samling numre, og hvert nummer tilbyder en mængde versioner. Tryk på knappen Prøve for at høre nummeret, mens værktøjet er åbent.
Indtast klippets navn i feltet Navn og indstil varigheden med Tidsmåler-værktøjet, hvis det ønskes. Det musikklip du laver, justeres så det passer præcis til den varighed du vælger.
Når du har foretaget dine valg, skal du klikke på knappen Tilføj til film. Studio sætter det nye klip ind i baggrundsmusik-sporets aktuelle tidsindeks (som vist af Tidslinie-børsten og forhåndsvisningsvinduet i afspilleren).
ScoreFitter-numrene er samlet i “biblioteker”. Standardbiblioteket, der følger med Studio, omfatter mere end 40 numre hentet fra forskellige stilarter, lige fra folkmusik til elektronisk musik. Yderligere biblioteker kan, når de er tilgængelige, købes i programmet ved at trykke på knappen Få flere numre. Tryk på knappen Biblioteksradio for at få din samling af numre kategoriseret efter bibliotek frem for efter stilart.
Hvis du har installeret numre i SmartSound-format på din computer, vil disse også være mulige at hente med værktøjet Baggrundsmusik. Hvis du vil skifte mellem din ScoreFitter og dine SmartSound-samlinger, skal du gøre dette i Kilde-listen i toppen af værktøjsvinduet.