Indstillinger for fremstilling af Real Media-fil

Indstillingspanelet Fremstilling af Real Media-Fil giver dig mulighed for at justere filindstillingerne for Real Media. Disse indstillinger er afgørende for, hvordan dine filer bliver opbygget til den populære RealNetworks® RealPlayer®, som kan downloades gratis fra www.real.com/.

Pinnacle Studio image001 Indstillinger for fremstilling af Real Media fil

Titel, Forfatter og Ophavsret: Disse tre felter bruges til at identificere hver enkelt Real Media-film og kodes ind i den, så de ikke er synlige for den almindelige bruger.

Nøgleord: I dette felt kan du indtaste op til 256 tegn, hvorved du kan indtaste nøgleord for hver film. Disse nøgleord anvendes ofte til at identificere film på søgemaskiner på Internettet.

Videokvalitet: Under dette punkt kan du afveje forholdet mellem billedkvalitet og framerate.

·    Ingen video: Hvis dette er valgt, vil udkørselsfilen kun indeholde lyd.

·    Normal video: Anbefales til blandet indhold, hvor der er balance mellem flydende afvikling af videoen og billedernes klarhed.

·    Glidende videoafvikling: Anbefales til klip som kun indeholder begrænset handling, f.eks. nyhedsudsendelser eller interviews, for at gøre afviklingen af videoen mere glidende.

·    Skarpeste videobillede: Anbefales til klip med meget handling for at sikre den højeste skarphed i billederne.

·    Diasshow: Med denne indstilling optræder video som en række stillbilleder og giver den bedste generelle billedskarphed.

Lydkvalitet: Denne dropmenu giver dig mulighed for at vælge de parametre, som skal gælde for lydsporet. Studio bruger disse oplysninger til at vælge den bedste lydkomprimering til din Real Media-fil. Hver efterfølgende valgmulighed giver en bedre kvalitet men resulterer samtidigt også i en større fil.

·    Ingen lyd: Hvis dette er valgt, vil udkørselsfilen kun indeholde video.

·    Kun tale: Denne mulighed er tilstrækkelig, hvis der kun er tale på lydklippet uden musik.

·    Tale med baggrundsmusik: Denne mulighed er designet til situationer, hvor der dog er baggrundsmusik, men hvor det stadig er talen, der dominerer.

·    Musik: Vælg denne mulighed til lydspor i mono, hvor der er meget musik.

·    Musik i stereo: Vælg denne mulighed til musik i stereo.

Web server: Indstillingen RealServer lader dig oprette en fil, som kan streames fra en RealNetworks RealServer. RealServer understøtter en speciel egenskab, som selv finder brugerens internethastighed og tilpasser transmissionen dertil. Indstillingen lader dig vælge op til syv Målgruppe-datarater. Fordi filstørrelsen og din upload-tid øges for hver datarate, du tilføjer, bør du kun vælge de målgrupper, du tror, du får brug for.

For at kunne bruge indstillingen Realserver, skal den ISP der er vært for din hjemmeside have installeret Realserver-softwaren. Hvis du er i tvivl om dette, kontakt da din ISP for en bekræftelse, eller brug standard http-indstillingen, der giver dig mulighed for at optimere afspilning for præcis en af Målgruppe-mulighederne.

Bemærk: GeoCities tilbyder RealServers til sine “homesteaders”.

Målgruppe: Her vælges målgruppens internethastighed. Lavere hastighed betyder lavere videokvalitet. Hvis du vil lade seerne se filmen, mens den loader, bør du vælge en målgruppe med høj hastighed.

Når du vælger en målgruppe, fastsætter du faktisk en maksimal båndbredde for din RealMedia-stream. Båndbredde, målt i kilobits per sekund (Kbps), er mængden af data, som kan sendes gennem Internettet eller en netværksforbindelse i et givent tidsrum. Standardmodems (som bruger almindelige telefonlinjer) er klassificeret ved den båndbredde, de kan håndtere. Almindelige værdier er 28,8 and 56 Kbps.

Foruden disse standardmålgrupper kan du optage klip til hastigheder på 100 Kbps, 200 Kbps, eller højere. Disse højere båndbredder er passende for målgrupper, som bruger Local Area Network (LAN), kabelmodem eller Digital Subscriber Line (DSL) modem.

Indstillinger for fremstilling af Real Media-fil