Teknisk online hjælp
Pinnacle Support Knowledge Base (Pinnacles videnbase) er et søgbart arkiv med flere tusinde opdaterede artikler om de mest udbredte spørgsmål og problemer, som andre brugere har mht. Studio og andre produkter fra Pinnacle. Brug videnbasen til at finde svar på alle de spørgsmål, du måtte have om installation, brug af eller problemløsning i Pinnacle Studio.
Du kan få adgang til videnbasen fra din webbrowser ved at gå til:
Startsiden for videnbasen bliver nu vist. Du behøver ikke registrere dig som bruger for at kunne anvende videnbasen, men hvis du ønsker at indsende et specifikt spørgsmål på engelsk til vores tekniske supportafdeling, skal du oprette en konto til vidensbasen. Læs venligst alle artikler i videnbasen, som er relevante for din henvendelse, før du kontakter teknisk support.
Brug af videnbasen
Vælg “Studio Version 12” i Produkt-rullemenuen. Ved behov kan du også vælge et Under-Produkt, en Kategori eller begge dele. Hvis du vælger et under-produkt eller en kategori kan det reducere antallet af irrelevante resultater fra din søgning, men det kan også eliminere mere generelle artikler som kan være til hjælp. Vælg indstillingen Alle Kategorier hvis du er usikker på, hvilken kategori du skal vælge.
For at søge efter en artikel skal du indtaste en kort sætning eller en gruppe søgeord i tekstfeltet. Lad være med at indtaste alt for mange ord, for søgningen giver de bedste resultater, når den kun indeholder et par ord.
Eksempel på søgning
På listen nedenfor med de mest udbredte emner inden for problemløsning er det første emne: “Studio crashes or hangs in Edit mode” (“Studio lukker ned eller kører langsomt i Redigeringstilstand”).
Indtast “Crash in edit mode” i søgefeltet og klik på knappen Search (søg). Du skulle nu få vist et sted mellem 60 og 150 artikelforekomster. Den allerførste, “Studio crashes in Edit”, giver dig en oversigt over kendte grunde til dette problem, samt hvordan de løses.
Hvis du i stedet søger på et enkelt søgeord, nemlig “Crash”, får du vist langt færre forekomster, som alle handler om, når Studio lukker ned.
Hvis en søgning ikke giver dig en eneste artikel, der ser ud til at hjælpe dig med dit problem, kan du prøve at ændre din søgning ved at vælge nogle andre søgeord. Du kan også bruge funktionerne Search by (søg efter) og Sort by (sorter efter) for at udvælge specifikke eller populære artikler.
Hvis du kender svar-ID-nummeret på det svar, du leder efter, kan du få vist svaret direkte. Hvis du f.eks. oplever en importfejl, når du klikker på knappen Optag, kan det være, at nogen henviser dig til artikel 2687 i videnbasen “I am getting a capture error with Studio”. I dropmenuen Search by skal du vælge “Answer ID” og derefter indtaste ID-nummeret i tekstfeltet, hvorefter du skal klikke på Search.