Studio crasher i Redigeringstilstand
Svar-ID 6786
Hvis Studio lukker ned, skyldes det sandsynligvis et problem med konfigurationen eller med en projekt- eller indholdsfil. Denne problemtype kan som regel rettes via en af de følgende fremgangsmåder:
· Afinstallation og reinstallation af Studio.
· Optimer computeren.
· Genskab et fejlbehæftet projekt.
· Genimportering af et fejlbehæftet klip.
For at hjælpe dig med at løse problemet beder vi dig finde ud af, hvilken af fejltilstandene nedenfor der passer bedst til de symptomer, som du har oplevet, hvorefter du skal læse de tilhørende anvisninger:
· Situation 1: Studio lukker ned på tilfældige tidspunkter. Det ser ikke ud til, at en bestemt ting forårsager problemet, men programmet lukker ofte ned.
· Situation 2: Studio lukker ned, hver gang jeg klikker på en bestemt fane eller knap i Redigeringstilstand.
· Situation 3: Studio lukker ned, hver gang jeg udfører en bestemt række handlinger.
Situation 1: Studio lukker tilfældigt ned
Prøv de forskellige løsninger en efter en:
Anskaf den nyeste version af Studio: Du bør sikre dig, at du har den nyeste version af Studio 12 installeret. Den nyeste version kan findes på vores webside:
www.pinnaclesys.com/support/studio12
Sørg for at lukke alle andre programmer, før du installerer en ny version.
Juster indstillingerne i Studio: Vælg No background rendering (ingen baggrundsberegning) på dropmenuen Rendering (beregning), og fjern fluebenet i markeringsboksen Use hardware acceleration (brug hardwareacceleration). Begge indstillinger findes i indstillingspanelet Edit (redigering).
Afslut opgaver i baggrunden: Luk de øvrige programmer og stop alle baggrundshandlinger, før du anvender Studio.
Tryk Ctrl+Alt+Delete for at åbne Joblisten. Du kan muligvis ikke se meget under fanen Programmer, men fanen Processer viser dig det software der kører i øjeblikket. Det kan være svært at se hvilke processer der ikke bør lukkes, men der findes softwareværktøjet der kan hjælpe med dette forehavende.
Defragmenter din harddisk: Med tiden kan filerne på din harddisk blive fragmenterede (så de gemmes forskellige steder på disken), hvilket gør, at de tager længere tid at indlæse. Dette kan give nedsat ydeevne. Brug et diskdefragmenteringsprogram som det, der følger med Windows, til at forebygge eller rette dette problem. Du kan få adgang til det indbyggede defragmenteringsprogram via kommandoen Disk defragmenter i menuen Alle programmer Ø Tilbehør Ø Systemværktøjer.
Opdater audio- og videodrivere: Sørg for at du har anskaffet de sidste nye drivere til dit lyd- og videokort fra producentens hjemmeside. Selv en helt ny PC kan blive solgt med forældede drivere installeret og bør checkes for opdateringer. Du kan se hvilke lyd- og videokort du har i Windows Enhedshåndtering.
For at finde ud af, hvilket videokort du har, skal du klikke på plus-tegnet foran Skærmkort på listen i Enhedshåndtering. Navnet på dit videokort bliver nu vist. Hvis du dobbeltklikker på navnet, åbnes en ny dialogboks, hvor du kan vælge fanen Driver. Her kan du se oplysninger om driverproducenten samt navnene på driverens komponentfiler.
Lydkortet vises under sektionen Enheder til lyd, video og spil i Enhedshåndtering. Igen skal du dobbeltklikke på navnet for at få adgang til driveroplysningerne.
På producentens website kan du finde de seneste drivere til lyd- og grafikkort. Mange brugere har NVIDIA- eller ATI-grafikkort. De nyeste drivere kan hentes på hhv.:
www.nvidia.com og www.atitech.com
Brugere med Sound Blaster-lykort kan hente opdateringer på:
Opdater Windows: Sørg for, at du har alle de nyeste opdateringer til Windows, som er tilgængelige.
“Tilpas til den bedste ydelse”: Benyt denne valgmulighed til at lukke for visuelle ekstrafunktioner, der optager ekstra CPU-tid. Højreklik på My Computer, vælg Properties fra kontekstmenuen og klik så på Advanced. Under Performance klik på Settings-knappen for at åbne Performance Options dialogen. Vælg muligheden Adjust for best performance og klik på OK.
Opdater DirectX: Opdater til den nyeste version af DirectX. Du kan downloade den fra Microsoft her:
www.microsoft.com/windows/directx
Ryd plads på dit bootdrev: Sørg for, at du har 10 GB ledig plads eller derover på dit bootdrev til paging.
Afinstaller, geninstaller og opdater Studio: Hvis der opstår fejl i din Studio-installation, kan du prøve denne fremgangsmåde:
1. Afinstaller Studio: Klik på Start Ø Programmer Ø Studio 12 Ø Funktioner Ø Afinstaller Studio 12. Følg derefter alle instruktioner på skærmen, indtil processen er afsluttet. Hvis afinstallatiosprogrammet spørger, om du vil slette en delt fil, skal du klikke på Ja til alle. Afbryd forbindelsen fra kameraet og kablet til dit DV board, hvis du har et.
2. Geninstaller Studio: Indsæt din Studio-cd og geninstaller programmet. Sørg for, at du er logget ind som Administrator (eller som bruger med Administratorrettigheder), når du installerer Studio. Det anbefales kraftigt at installere Studio i standardmappen på det primære OS-drev.
3. Download og installer den nyeste version af Studio: Klik på menukommandoen Help Ø Software Updates for at søge efter opdateringer. Hvis der findes en nyere version af Studio på vores website, vil du blive bedt om at downloade den. Download denne patchfil til en mappe, hvor du let kan finde den (f.eks. Skrivebordet), og luk derefter Studio. Til sidst skal du dobbeltklikke på den downloadede fil for at opdatere Studio.
Genskab fejlbehæftet projekt: Forsøg at genskabe de første par minutter af dit projekt. Hvis der ikke opstår nogle problemer, kan du gradvist bygge videre på projektet, mens du regelmæssigt kontrollerer, at systemet stadig er stabilt.
Reparer fejlbehæftet video eller lyd: Af og til bliver systemet kun ustabilt, når du arbejder med nogle bestemte lyd- eller videoklip. I disse tilfælde skal du genimportere lyden eller videoen. Hvis lyden eller videoen er lavet i et andet program, kan du genimportere det med Studio, hvis det er muligt. Selvom Studio understøtter mange videoformater, kan dette individuelle klip være fejlbehæftet eller i et usædvanligt format. Hvis du har problemer med en wav- eller mp3-fil, kan du prøve at konvertere filen til et andet format, før du importerer filen. Mange wav-og mp3-filer på Internettet er fejlbehæftede eller fremstillet i et ikke-standardiseret format.
Geninstaller Windows: Dette er en ret drastisk beslutning, men hvis de ovenstående trin ikke har hjulpet, kan det være, at der er fejl i selve Windows. Selvom dine andre programmer ser ud til at køre, som de skal, kan størrelsen på de videofiler, du bruger i Studio, lige præcis belaste dit system så meget, at en skjult brist i systemet afsløres.
Situation 2: Studio lukker ned, når jeg klikker på en fane
Prøv at starte med at gennemgå de trin, der blev nævnt ovenfor i Situation 1. Denne type problem kan tit betyde, at Studio ikke blev installeret ordentligt eller er behæftet med fejl. Du kan ofte løse problemet ved at afinstallere Studio, geninstallere det og til sidst indsætte en patchfil med den nyeste version.
Ellers kan du prøve at oprette et projekt ved navn “test01.stx”, hvis du vil finde ud af, om fejlen er begrænset til et bestemt projekt. Åbn demovideofilen og træk de første par scener ned på Tidslinjen. Klik nu på den fane eller knap, der ser ud til at udløse fejlen. Hvis dette testprojekt ikke giver samme fejl, kan det være, at problemet ligger i det projekt, du arbejder med, og ikke i Studio eller dit system. Hvis testprojektet giver samme fejl, skal du kontakte vores supportafdeling og oplyse de præcise detaljer om fejlen. Så prøver vi at genskabe og løse problemet.
Situation 3: Studio lukker ned, når jeg udfører bestemte handlinger
Dette er egentlig bare en mere kompliceret udgave af Situation 2, og du skal bruge den samme fremgangsmåde til at løse problemet. Da det kan være svært at bestemme den præcise handlingssekvens, der udløser fejlen, er du nødt til at gå metodisk til værks. Hvis du opretter et lille testprojekt som beskrevet i Situation 2, kan du eliminere en del faktorer, som kan skabe forvirring i dine testresultater.