Værktøjet Chroma key

Chroma key er en ofte benyttet teknik, der gør det muligt for objekter at forekomme i en video-scene, selv om de ikke var til stede – og ofte ikke kunne have været til stede – da scenen blev optaget. Når en action-stjerne falder ned i en vulkan, eller kæmper mod en kæmpe kakerlak, eller redder besætningen med en dristig rumvandring, har chroma key eller en lignende teknologi sandsynligvis været involveret i scenen.

Chroma key-effekter bliver ofte kaldt for “blue screen” eller “green screen”-effekter, fordi forgrundshandlingen bliver optaget foran en ensfarvet blå eller grøn baggrund. Baggrunden bliver så fjernet elektronisk, og kun forgrundshandlingen bliver ladt tilbage, så den kan blive anbragt oven på den færdige scenes faktiske baggrund, som er blevet forberedt separat.

Blå og grøn er de oftest foretrukne farver for chroma key-brug, idet fjernelse af dem fra et billede ikke vil påvirke menneskelige hudfarver, men i princippet kan en hvilken som helst farve bruges med Studios chroma key-værktøj.

Pinnacle Studio 186 chroma key demo Værktøjet Chroma key

Opbygning af en scene med chroma key: Et klip i videosporet (L) er valgt som baggrund for et green-screen klip i overlægsporet (C). Chroma keying fjerner det grønne for at sammenflette scenen (R).

Som med picture-in-picture, er det første trin ved brugen af chroma key at trække nogle videoklip over på tidslinjen. Slip de klip, du vil bruge, som baggrundsvideo på video-sporet. Forgrundsklippet, som bør have en ensfarvet kraftigt mættet baggrund, som klippet i midten ovenfor, placeres på overlægsporet under hovedklippet.

Pinnacle Studio 187 video tool icon   pip and ck Værktøjet Chroma keyNår de to klip er placeret, så vælger du klippet i forgrunden og åbner værktøjet Billede-i-billede og Chroma key  (PIP/CK). Det er det syvende værktøj i Filmvinduets videoværktøjskasse. Vælg fanen Chroma key for at vise de kontroller, som du skal bruge.

Pinnacle Studio image003 Værktøjet Chroma key

Chroma key-siden af værktøjet PIP/CK.

Kontroller til værktøjet Chroma-key

Værktøjet chroma key laver en “maske”, vist i grafikken Key channel i venstre side af værktøjet, hvor den gennemsigtige del af rammen er tegnet med sort, og den uigennemsigtige del – den del du kommer til at se i den færdige video – er tegnet med hvidt. De fleste af de resterende styre-elementer bliver brugt til at definere nøjagtigt hvilke dele af rammen, der vil blive inkluderet i den gennemsigtige del af masken, ved at indstille “key color” (chroma key-farven) og relaterede egenskaber.

Transparency (gennemsigtighed): Brug denne skydjustering, hvis du vil kunne se den underliggende video gennem den normale uigennemsigtige overlæg. Ved at bevæge skydejusteringen til højre, gøres overlægdelen, med dens kant og skygge, mere gennemsigtig.

Presets (forindstillinger): Værktøjet har to faste indstillinger, kaldet “Green screen key” og “Blue screen key”. Disse indstillinger er gode begyndelsespunkter for indstilling af værktøjet, hvis du bruger en af chroma keyens standardfarver.

Key color (chroma key-farve): Brug knapperne color swatch eller eye dropper til at udvælge farven, som vil blive fjernet fra videorammen, så kun den ønskede forgrund lades tilbage.

I stedet for at vælge en faktisk farve, vælger du snarere kun en tone, uden hensyn til de andre egenskaber – mætning og intensitet – som i kombination med tone skaber en komplet farve-specifikation. Den udvalgte tone bliver vist af placeringen af det fremhævede område på farvecirkel-displayets omkreds.

Pinnacle Studio image004 Værktøjet Chroma key 

Farvecirklen på værktøjet Chroma key fremhæver en række toner (på omkredsen) og farvemættelsesværdier (langs radiusen). Enhver pixel i overlægsrammen, hvis tone og mætning stemmer overens med det fremhævede område, vil blive behandlet som værende gennemsigtig.

Color tolerance (farvetolerance): Denne skydekontrol kontrollerer bredden af rækken af toner, som vil blive genkendt som hørende til “key-farven”. Ved at flytte skydekontrollen til højre øges vinklen på buen, der er dækket at det fremhævede område på farvecirklen.

Saturation minimum (mætningsminimum): Mætning er toningsmængden i en farve. En pixel med mætning lig nul (svarende til midten af farvecirklen) har ikke nogen tone: den hører til på den “grå skala”, hvis ekstremer er hvid og sort. Chroma key fungerer mest effektivt, når baggrunden er stærkt og ensartet mættet, hvilket tillader en høj indstilling af denne skydejustering. I den virkelige verden resulterer påvirkninger fra lys og udstyr ofte i, at baggrunden ikke svarer helt til idealet. Ved at flytte skydejusteringen til venstre, tillades det, at et bredere udvalg af mætningsværdier kan bruges, hvilket bliver angivet af et fremhævet område, der fylder længere ind mod midten af farvecirklen.

Blødhed: Denne skydejustering kontrollerer intensiteten af den underliggende video. Når den er placeret helt til venstre, er hovedvideoen fuldstændig sort. Når du flytter skydejusteringen mod højre, øges hovedvideoen gradvist til fuld intensitet.

Spill suppression (spild-undertrykkelse): Tilpasning af denne skydejustering kan hjælpe med at undertrykke video-støj eller sløring langs kanterne af forgrundsobjektet.

Enable chroma keying (aktiver chroma key-effekt): Dette flueben gør det muligt for dig at slå chroma key-effekten til og fra.

Apply to new clips (brug på nye klip): Denne mulighed er praktisk, når du vil bruge de samme chroma key-indstillinger til et antal forskellige klip. Så længe denne mulighed er krydset af, vil chroma key automatisk blive brugt på hvert nyt klip, som du trækker over på overlægsporet, med de samme indstillinger, som blev vist sidste gang værktøjet blev brugt.

Brugerfladen til chroma key-effekten

Hvis du foretrækker at indtaste dine chroma key-parametre numerisk, i stedet for grafisk, kan du bruge en anden brugerflade, der befinder sig i værktøjet Video effects. Du kan også kombinere de to metoder ved at bruge chroma key-værktøjets grafiske brugerflade til at specificere de indledende indstillinger, og derefter finjustere dem med de numeriske effekt-paremetre.

Chroma key plugin i Studio Plus giver dig næsten de samme parametre at arbejde med, som i chroma key-værktøjet, men giver dig yderligere en mulighed, nemlig Inverter Key. Når denne funktion er aktiveret, anses de normalt ugennemskinnelige dele af billedet som værende transparente og omvendt, således at den underliggende video skinner igennem alle andre  steder end de områder, som er afmasket m
ed den farvede skærm.

Pinnacle Studio image005 Værktøjet Chroma key

Parameterindstillinger for Chroma key-effekten.

Chroma key-værktøjet har en særlig visning, så du kan se den gennemsigte key-effekt, som er blevet lavet. For at se denne visning i Afspilleren, mens du arbejder med effektparametrene, skal du sætte et mærke i tjekboksen  Vis Key.

Pinnacle Studio image006 Værktøjet Chroma key

Brug Vis key: Til venstre er billedet med key, til højre det originale billede

Chroma key tips

Uanset hvor god din software måtte være, afhænger succesfuld brug af chroma key af omhyggelig opsætning af din optagelse og det kan kræve nogle eksperimenter at få detaljerne helt rigtige. Her er nogle tips til at komme i gang:

Belys baggrunden så jævnt som muligt: Meget ofte vil baggrundsfarve, som med det blotte øje fremstår plan, ved afspilning vise sig at have områder, som er for mørke eller udvaskede til at fungere for chroma keying, som kræver en jævn, mættet farve. Brug adskillige belysninger på baggrunden for at sikre at det er velbelyst over hele arealet og uden pletter. Udspredt sollys, som skabt ved en let overskyet himmel, kan fungere godt, når udendørs optagelse er muligt.

Bemærk: Et professionelt baggrundsklæde til arbejde med chroma key findes og kan købes billigt på Pinnacles website.

Lad ikke subjektet skygge på skærmen: Anbring din subjekt- og baggrundsbelysning så ingen skygger falder på baggrunden. Subjektet bør ikke være mindre end en meter foran baggrunden.

Pinnacle Studio image007 Værktøjet Chroma key

Opsætning af en chroma key optagelse. Baggrunden er godt og jævnt belyst og placeret godt bagved subjektet, så skygger ikke forstyrrer. Belysningen af subjektet bør anbringes, så den passer til baggrunden, der skal keyes ind i optagelsen.

Vælg forgrundsfarver omhyggeligt: Lad ikke dit subjekt være iklædt grønt, hvis du filmer på en grøn skærm, eller blåt på en blå skærm. Disse farver vil blive fjernet, hvis de opfattes som matchende til nøglefarven. Du skal især være omhyggelig med dette, når du arbejder med mindre jævne baggrunde, som kræver, at du indstiller chroma keyen til en bredere farvetolerance.

Lav en jævn profil: Chroma keyers arbejder bedre med en jævn kant end en, der er ujævn og kompleks, så prøv at få dit subjekt til at præsentere end jævn profil til kameraet. Hår er særligt drilagtigt og bør glattes ud, hvis det er muligt. Hvis subjektet kan bære en hat, er det endnu bedre.

Brug en snæver billedvinkel: Jo bredere dit billedfelt er, desto større er din baggrund nødt til at være, og desto sværere bliver det at kontrollere din optagelse. En måde, at holde det simpelt på, er ved at filme dit subjekt fra livet og op frem for i fuld størrelse.

Værktøjet Chroma key