Sådan laver du din film
En af de fantastiske ting ved digital video er det stigende antal enheder der kan benytte det. Studio lader dig skabe versioner af din film til alle de videoenheder, dit publikum kan gøre brug af, lige fra håndholdte DivX-afspillere og mobiltelefoner til HDTV-hjemmebiografer.
Når du er færdig med at redigere dit projekt, så skift til Fremstil film-tilstanden ved at klikke på Fremstil film-knappen i toppen af skærmen.
Dette åbner Udkørselsbrowseren, som du kan bruge til at fortælle Studio alt, hvad den skal bruge, for at oprette din film i den form, du ønsker, blot med nogle få klik.
Udkørselsbrowseren. Fanerne til venstre lader dig gemme dit materiale på en disk, fil, et bånd eller internettet. Andre kontrolmuligheder lader dig indstille udkørselsmuligheder efter behov for den valgte medietype. Til højre finder du en grafisk visning af diskforbrug.
Begynd med at vælge din foretrukne medietype til din færdige film, ud fra de fire faner, som du finder i venstre side af vinduet: Disk, Fil, Bånd eller Internettet.
Udkørsel til Disklader dig kopiere en film over på et brændbart medie i din computers cd-, dvd, hd-dvd- eller Blu-ray-brænder. Du kan også bede Studio om at lave en kopi eller et ”billede” af disken på din harddisk uden rent faktisk at brænde den.
Filudkørsel skaber filer, som kan vises fra din harddisk, din hjemmeside, din transportable filmafspiller eller selv fra din mobiltelefon.
Båndudkørsel optager din film på bånd i et videokamera eller videoafspiller. Denne fane giver dig også muligheden for at vise filmen på din skærm.
Udkørsel til Internet opretter en fil til upload på YouTube eller Yahoo! Video. På disse populære websider kan dit arbejde nå et publikum på flere millioner.
Udkørselstypen kan hurtigt konfigureres inde under hver medietype ved hjælp af rullemenuer i Udkørselsbrowseren.
Hvis du har brug for at ændre flere indstillinger, så klik på knappen Indstillinger for at åbne det korrekte indstillingspanel til den valgte medietype. Når du har bekræftet dine indstillinger, så klik på Opret-knappen for at begynde.
Før din film er helt klar til at blive udkørt, er det tit nødvendigt med noget forbehandling. Generelt må Studio “beregne” (generere videoframes i udkørselsformatet til) alle overgange, titler, disk-menuer og videoeffekter, som du har tilføjet til din film. Alle filer der genereres af Studio gennem denne proces, lagres i hjælpemapper. Du kan angive lokationen af disse ved at trykke på knappen mappe i toppen af udkørselsbrowseren.