Udkørsel til fil
Studio kan skabe filmfiler i alle disse formater:
· 3GP
· Kun lyd
· AVI
· DivX
· Flash-video
· iPod-kompatibel
· MPEG-1
· MPEG-2
· MPEG-4
· Real Media
· Sony PSP-kompatibel
· Windows Media
Vælg det format, der bedst passer på dit publikums behov og deres afspilningshardware
Udkørselsfilens størrelse afhænger af både filens format og komprimeringsindstillingerne for formatet. Selvom komprimeringsindstillingerne nemt kan ændres til at skabe små filer, så bør man bemærke, at man mister kvalitet til fordel for høj kompression.
De detaljerede indstillinger for de fleste formater kan justeres ved at vælge den tilpassede indstilling og klikke på knappen Indstillinger. Andre forudindstillinger henter indstillinger, som er designet til typiske situationer.
Når dine udkørselsindstillinger er sat op, så klik på knappen Opret fil. En filbrowser åbner for at lade dig specificere et navn og en lokation til den videofil, som du er ved at skabe.
For bekvemmelighedens skyld fremviser Output Browser også knapper, der kan sende alle slags media-filer ud i Windows Media Player eller Real Player, således at du kan se den færdige fil på en ekstern afspiller, så snart du har lavet den.
Fanen Fil i Udkørselsbrowseren
Studio kan generere film i dette meget anvendte filformat og bruge dit valg af MPEG-4- eller H.263-videokomprimering sammen med AMR-lydkomprimering. Formatet er også tilpasset de mere beskedne processorer og lagringsmuligheder, som du finder i en mobiltelefon.
Listen af indstillinger for denne filtype giver dig mulighed for at vælge mellem to opløsninger i hver encoder. Vælg Lille ved 176×144 eller Meget Lille ved 128×96.
Nogle gange kan en films lydspor stå alene uden tilhørende billeder. Optagelser af liveunderholdning og videoindspilninger af interviews og taler kan være tilfælde, hvor lyd uden billeder vil være at foretrække.
Med Studio kan du gemme dit lydspor i wav- (PCM), mp3- eller mp2-format.
Klik på indstillingen, der bedst matcher dine behov; eller vælg Tilpas, hvorefter du klikker på Indstillinger for at åbne menuen Opret fil.
Selvom avi-filtypen til digital video understøttes vidt og bredt, så udføres video- og lyddataenes kodning og afkodning egentligt af separat codec-software.
Med Studio følger et DV- og et MJPEG-codec. Hvis du ønsker at udkøre din film som en avi i et andet format, så kan du benytte ethvert DirectShow-kompatibelt codec, som er installeret på din pc, så længe det codec også er installeret på den pc, der skal afspille din film.
Klik på den forudindstilling, der bedst matcher dine krav eller vælg Tilpasset og klik derefter på knappen Indstillinger for at vise Opret fil-indstillingspanelet.
Dette filformat, som er baseret på MPEG-4 videokomprimeringsteknologi, bruges oftest til videofiler, som sendes over Internettet. Det understøttes også af mange DivX-kompatible hardwareenheder, lige fra dvd-afspillere til håndholdte og bærbare enheder.
Klik på den forudindstilling, der bedst matcher dine krav eller vælg Tilpasset og klik derefter på knappen Indstillinger for at vise Opret fil-indstillingspanelet.
Studio understøtter udkørsel i Flash-videoformat (flv), version 7. Næsten alle opdaterede internetbrowsere vil være i stand til at vise dette populære format, som har fundet stor udbredelse på internetmødesteder og nyhedssider.
Klik på den kvalitetsindstilling,
der passer til dine behov; eller vælg Tilpas, hvorefter du klikker på Indstillinger for at åbne menuen Opret fil.
Ligesom DivX, så er dette format baseret på komprimeringsteknologien MPEG-4 til video. Kombinationen af kraftig komprimering og en lille billedstørrelse på 320×240 giver en meget lille fil, set i forhold til de mere ekspansive formater. Filerne der skabes, er kompatible med de populære iPod Video-enheder og kan muligvis også fungere med andre enheder.
De tre kvalitetsforudindstillinger benytter forskellige datahastigheder. Hver har en forskellig balance mellem kvalitet og filstørrelse.
MPEG-1 er det originale MPREG-filformat. MPEG-1-videokomprimering benyttes på video-cd’er, men har på andre måder givet adgang til nye standarder.
MPEG-2 er efterfølgerformatet til MPEG-1. Hvor MPEG-1-filformatet er understøttet på alle pc’er med Windows 95 og nyere, så kan MPEG-2 og MPEG-4 kun afspilles på pc’er med det tilhørende afkodningssoftware installeret. To af MPEG-2-forudindstillingerne understøtter afspilningsudstyr med HD (High Definition).
MPEG-4 er endnu et medlem af MPEG-familien. Den tilbyder billedkvalitet, som er tæt på MPEG-2, men med endnu større kompression. Den er yderst velegnet til internetbrug. To af forudindstillingerne til MPEG-4 (QCIF og QSIF) opretter ”quarter-frame”-video til mobiltelefoner, hvor endnu to forudindstillinger (CIF og SIF) opretter “full-frame”-video til håndholdte afspillere.
Brugerdefinerede forudindstillinger. Brugerdefineret lader dig konfigurere alle MPEG-varianternes filmudkørsel i detaljer ved at klikke på knappen Indstillinger for at vise Opret fil-indstillingspanelet.
Real Media-filmfiler er designet til at blive afspillet på Internettet. Real Media-film kan afspilles af enhver, som har RealNetworks® RealPlayer® -softwaren, som kan hentes ned gratis fra www.real.com.
Klik på knappen Indstillinger for at konfigurere din udkørsel med Opret fil – Real Media-indstillingspanelet.
Dette er endnu et filformat, som er baseret på komprimeringsteknologien MPEG-4 til video. Ligesom med den iPod-kompatible type, så giver kombinationen af kraftig komprimering og en lille billedstørrelse på 320×240 en meget lille fil, set i forhold til de mere ekspansive formater. Filerne der skabes, er kompatible med de populære Sony PlayStation Portable-enheder og kan muligvis også fungere med andre enheder.
Windows Media-filformatet er også designet til at afspille streams over Internettet. Filerne kan også afspilles på enhver computer, hvor Windows Media-afspilleren, – et gratis program fra Microsoft – er installeret
Klik på knappen Indstillinger for at konfigurere din udkørsel med Opret fil – Windows Media-indstillingspanelet.