Udkørsel til internettet
Studio kan uploade din video direkte til enten Yahoo! Video eller YouTube, så du kan dele dine optagelser med millioner af andre internetbrugere.
Yahoo-muligheden kommer i to forhåndsindstillede formater; Bedste kvalitet og Hurtig upload. Disse tilbyder dig forskellige kombinationer af billedstørrelse og datahastighed for video:
· Bedste kvalitet tilpasser din video til en skærmstørrelse på 480×480, og kræver en datahastighed på 2400 Kbit/sekund.
· Hurtig upload bruger en skærmstørrelse på 352×240, og kræver en datahastighed på 1150 Kbit/sekund.
YouTube-muligheden har kun en indstilling, Bedste kvalitet. Billedstørrelsen er 320×240, og datahastigheden er 256 Kbit/sek.
Du behøver ikke at benytte yderligere formatindstillinger.
Efter du har valgt den side, du vil uploade til, og de indstillinger du vil benytte dig af, klikker du på knappen Opret. Dette åbner dialogboksen Webupload, hvor du kan indføre al redigeringsinformation omkring dit projekt.
Angiv den titel, den beskrivelse og de komma-separerede søgeord som du ønsker, og vælg derefter op til tre kategorier, hvori din film bliver præsenteret.
Hvis du tidligere har logget på din Yahoo!-konto via Studio, men denne gang vil bruge et andet bruger-id, skal du afkrydse boksen Log på som en anden bruger.
Med mindre du ikke allerede er logget på, vises nu dialogboksen ”Yahoo! Desktop Login”. Hvis du har en eksisterende Yahoo!-konto, skal du indtaste dine brugerinformationer her. Ellers skal du først klikke på linket Sign up for at oprette en ny Yahoo!-konto.
Studio vil nu automatisk skabe og uploade din film. Klip på knappen Se video online, hvis du vil gå til hjemmesiden Yahoo! Video i din internetbrowser, og få din videoupload bekræftet.