Knapper til valg af teksttype
De fire knapper i denne klynge er placeret på venstre side af skærmen over Teksteditorens Redigeringsvindue. Man kan kun vælge en af gangen. Vælg den første knap, hvis du vil lave en titel uden bevægelse. Med den anden knap kan du skabe en rulletekst, hvor tekst og grafik bevæger sig op ad skærmen på samme måde som rulleteksterne i slutningen af en film. Den tredje knap skaber tværgående tekster, hvor teksten kommer kravlende ind i en enkelt linje fra højre mod venstre henover skærmen, ligesom meddelelser i en nyhedsudsendelse på tv.
Tilgængelighed: Rolls og crawls understøttes kun i Studio Plus.
Den fjerde knap er beregnet til at oprette diskmenuer, som du med fordel kan tænke på som “tekster med tilhørende knapper”. Rent faktisk er en menu som enhver anden tekst, bortset fra to egenskaber:
· En menu har mindst én knap. En tekst har ikke nogen. Hvis man føjer en knap til en tekst, bliver den automatisk til en menu, og hvis man fjerner den sidste knap i en menu, bliver den til en tekst. Hvis du klikker på knappen Menu, mens du redigerer en tekst, vil Studio automatisk føje en knap til teksten.
· En menu kan ikke have vandret eller lodret rulletekst. Teksteditoren giver dig ikke mulighed for at føje en menuknap til en tekst med rulletekst.
Eftersom diskmenuer kun er tilladte på det primære video-spor i Filmvinduets Tidslinie, er knappen til at lave diskmenuer ikke synlig, når en tekst fra et af de andre spor bliver skrevet eller redigeret.