Opdeling og kombination af klip
Hvis du vil indsætte et klip på videosporet midt i et andet klip, skal du opdele det sidstnævnte klip i to og derefter indsætte det nye klip. “Opdeling” af klip betyder faktisk, at klippet duplikeres, og begge klip bliver automatisk trimmet, så det første klip slutter ved opdelingspunktet, og det andet starter samme sted.
For at opdele et klip i Tidslinjevisning:
1. Vælg opdelingspunktet.
Du kan bruge en hvilken som helst metode til at justere den nuværende position, enten ved at flytte Tidslinjemarkøren, klikke på Afspil og derefter Pause, eller ved at ændre værdien på tælleren i Afspilleren.
2. Du skal enten højreklikke på det klip, du vil opdele, og vælge Split Clip (opdel klip) fra popup-menuen, eller sikre dig, at redigeringslinjen er placeret nøjagtig dér, hvor du ønsker at opdele klippet og derefter klikke på knappen Split clip (barberblad).
Klippet bliver opdelt på det pågældende sted.
Sådan gendanner du et opdelt klip:
· Brug knappen Fortryd (eller tryk Ctrl+Z). Selv hvis du har foretaget dig andet, siden du opdelte klippet, vil fortrydelsesfunktionen i flere trin gøre det muligt at fortryde så langt tilbage, som det er nødvendigt. Eller:
· Hvis du ikke har lyst til at fortryde flere trin på grund af mellemliggende handlinger, som du ikke ønsker at annullere, kan du udskifte de to halvdele af det opdelte klip med det oprindelige fra Albummet. Eller:
· Slet den ene halvdel af det opdelte klip og trim den anden.
Sådan kombinerer du klip i Filmvinduet:
Vælg de klip, som du vil kombinere, højreklik, og vælg derefter Combine Clips (Kombiner klip).
Denne handling er kun mulig, hvis kombinationen af klip giver et klip, som er gyldigt – dvs. et sammenhængende uddrag af kildevideoen. På tidslinjen kan man se, hvilke klip der kan kombineres, ved at der er en punkteret linje mellem dem på det sted, hvor de støder op til hinanden.